Når man arbejder  med nøgleproblemer, drejer det sig ikke kun om at nå frem til løsninger, men derimod om at tilegne sig udvikle holdninger og evner, som rækker ud over nøgleproblemernes områder: Evne til kritik (og selvkritik), beredvillighed og evne til argumentation, evne til empati (at kunne se en sag fra flere sider) og sammenhængstænkning (Forståelse for at problemer har sammenhæng og konsekvens for hinanden).

Arbejdet med nøgleproblemer skaber holdninger og handlinger 

Klafki understreger at arbejdet med de epokale nøgleproblemer ikke skal være ensidigt, men netop beskæftige sig med forskellige svar på udfordringerne, så eleverne kan udvikle deres egne holdninger og opøve selvbestemmelse. Samtidig skal nøgleproblemerne ikke kun analyseres på kognitivt plan, men også behandles med emotionel erfaring og involvering, moralsk og politisk ansvarlighed samt evne til at træffe afgørelser og handle. Hvis problemerne udelukkende blev analyseret på et kognitivt plan, ville man se bort fra  problemernes betydning for os og de krav de stiller til os om at handle. Elevernes handlekompetence skal altså også i fokus, når der arbejdes med nøgleproblemerne. 

Steffensen karakteriserer den faktive læseform, som kendetegnet ved at læseren: er interesseret i, om teksten er sand eller falsk, tror den beskriver den aktuelle verden, tror forfatteren har et motiv man kan lede efter i teksten,  tror teksten er bærer af en bestemt ideologi, tror teksten anviser handlinger i den aktuelle verden (ibid s. 104).

Hvorimod den fitive læseform er kendetegnet ved at læseren: ikke er interesseret i om teksten er sand eller falsk, godt ved at det ikke er den virkelige verden, der beskrives, ikke opfatter tekstens indhold som handleanvisninger i den virkelige verden (ibid. s. 104). Dvs. en læseform, hvor man læser mellem linjerne med fordobling.    

Jeg vil  således starte med, på baggrund af Thomas Ziehes teorier om kulturel frisættelse og god anderledeshed, at foretage en analyse af det moderne samfund og dets konsekvenser for skolen. Det vil lede mig til at redegøre og argumentere for mit syn på skolens dannelsesopgave med udgangspunkt i Klafkis dannelsesforståelse og de epokale nøgleproblemer. I forlængelse af dette, vil jeg give mit bud på danskfagets opgave, som jeg vil diskutere med den faggopfattelse, der kommer til udtryk i rapporten "Danskfagets fremtid". Dernæst vil jeg gå dybere ind i emnedidaktikken og diskutere med hvilket potentiale og på hvilken måde litteraturen kan bruges i danskundervisningen, samt med hvilken tilgang man skal nærme sig litteraturen. Afslutningsvis vil jeg give et metodisk bud på, hvordan man kan samtale med litteraturen, samt eksemplificere min tese vha. en analyse af to udvalgte tekster. 

Jeg vil i dette afsnit på baggrund af Thomas Ziehes analyse af det moderne samfund undersøge hvilken betydning den øgede fokus på individet får for børn og unge, samt hvordan denne udvikling kommer til udtryk i skolen. Jeg vil endvidere vha. af Ziehes begreb god anderledeshed vurderere, hvordan skolen kan  være med til at sikre, at eleverne opnår forståelse for og interesse i det der er anderledes, så de kan udvikle deres identitet uden at lukke sig om sig selv.

Dannelse skal påvirke samfundet 

Dannelsesspørgsmål er samfundsspørgsmål, hvilket ifølge Klafki ikke alene betyder at samfundet virker ind på og bestemmer dannelsen. Undervisningen og hermed dannelsen må også  må tage et pædagogisk ansvar for at skabe de bedste udviklings- og levemuligeder for de unge mennekser, og den må gøre dem i stand til at forholde sig til årsagerne til den samfundsmæssige tilstand og til at deltage i forandringerne af den. 

Steffensen gennemgår forskellige fagopfattelser og deres betydning for holdningen til litteratur (Steffensen 2000, s. 258-259) ). Han nævner bl.a. dansk som kommunikationsfag, som redskabsfag og som kreativt fag. Derudover nævner han to syn på danskfaget, der tager udgangspunkt i en dannelsestanke, dansk som klassisk dannelse og dansk som dannelsesfag (i betydningen udvikling af personlighed). 

Jeg har ligeledes en dannelsesorientet opfattelse af danskfagets opgave, men med en anden tilgangsvinkel end de to dannelsesorienterde fagsyn Steffensen præsentere.

Jeg vil her inddrage Begreberne aktualisering og akivering der præsenteres i undervisningsmaterialet Fantastiske forvandlinger (Moos og Skyggebjerg 2002). Arkiveringens grundlag er tekstens verden. Igennem arkivering tydeliggøres de typiske træk og værdier som tilhører teksten, heriblandt den historiske og genremæssige kontekst, som teksten er skrevet ind i. Aktualiseringen forbinder derimod teksten til læserens verden og.... Disse begreber er oprindeligt udformet i forbindelse med litteraturhistorisk undervisning, men jeg mener med fordel de kan inddrages i forbindelse med alle tekster uanset årstal, i det arkiveringen giver mulighed for at sætte et ekstra perspektiv på teksten.