Konklusion

Den tese der danner grundlag for denne opgave, påstår at litteratur indeholder et potentiale, der kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse. 

For at undersøge om litteraturens påståede potentiale som bidrag til den demokratiske dannelse overhovedet er relevant,  har jeg som udgangspunkt undersøgt, hvilke vilkår der gør sig gældende i det samfund som både eleverne og litteraturen fungerer i, samt hvilket syn på skole og fag der gør sig gældende, og hvad det betyder for relevansen af min tese.

Det moderne samfund er kendetegnet ved at individualiseringen er et grundvilkår, den øgede fokus på individet, der bl.a. gør sig gældende i skolen, kan føre til at eleverne udelukkende koncentrerer sig om sig selv og deres egen identitetsudvikling og derved lukker det fremmede ude. Denne tilnærmelse til egocentrisme kan betyde at eleverne ikke udfordres og udvikles. Skolen har derfor en opgave i forhold til at introducere eleverne for en grad af anderledehed. Denne anderledeshed kan bl.a. introduceres vha. de epokale nøgleproblemer, der samtidig er indholdsdimensionen i den almene dannelse. På baggrund af karakteristikken af det moderne samfund indfører jeg et nyt nøgleproblem, Eksistens i fællesskabet. I dette nøgleproblem fokuseres på menneskers møde med hinanden. Fællesskabets værdier, regler og normer, diskuteres, så vi undgår at sætte os selv udenfor, men derimod hver især bliver  medskaber og aktiv del af fællesskabet. Således bliver de eksistentielle problemer ikke kun anliggender for individet, men for fællesskabet. 

Klafkis nye almendannelseskoncept er kendetegnet ved at være en dannelse for alle, der styrker selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne. Dette dannelsessyn ligger fint i tråd med folkeskolelovens formålsparagraf og stemmer overens med det dannelsessyn, der danner baggrund for tesen - nemlig den demokratiske dannelse.

Når man diskuterer, hvad litteraturen kan og skal bidrage med i skolen, må man også forholde sig til det fag litteraturen indgår i - nemlig danskfaget. Her gør flere fagopfattelser sig gældende. Men det er styrkelsen af den demokratiske dannelse, der danner baggrund for min fagopfattelse. En lang række danskfaglige kompetencer kan bidrage til dette. Men det demokratiske dannesespotentiale vil ikke blive udnyttet, hvis det bliver en fagopfattelse, som den der beskrives i "Fremtidens danskfag" der vinder indpas i skolen.

Nøgleproblemerne eksimplificerer, hvilket indhold litteraturen skal have, hvis den skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Nøgleproblemerne kan udover at indgå som det element af anderledeshed, der udfordrer eleverne og åbner dem mod det fremmede, også give eleverne bevidsthed om centrale problemstillinger og styrke deres evne til at handle i forhold til dem.  

Både læser, værk og kontekst skal inddrages når tekster fortolkes, hvis målet er at bidrage til den demokratiske dannelse.  Samtale med litteraturen er et bud på, hvordan en sådan tilgang til litteraturen kan udformes i litteraturundervisningen. Når man fortolker tekster med mål om at bidrage til den demokratiske dannelse, er det dog vigtigt ikke at lukke teksterne, således at det kun er deres potentiale i forhold til nøgleproblemerne der udnyttes - enhver tekst har noget særligt at bidrage med, som ikke må overses.  

I min analyse af de to tekster Intet og Den største gåde, har jeg givet to kvalitative eksempler på, hvordan man kan lave en analyse og fortolkning, der både fokuserer på tekstens egenart, og dens behandling af nøgleproblemer.

Jeg mener derfor, at jeg i min opgave dels har argumenteret for relevansen af opgavens tese, samt givet metodiske og analytiske bud på, hvordan en litteraturundervisning med fokus på den demokratiske dannelse kan udformes.