Begrebsafklaring
Litteratur
Når jeg i denne opgave bruger litteratur som begreb, er det i betydningen den skønlitterære tekst. Det vil sige, at jeg ikke forholder mig til det udvidede teksbegreb. Tesen afgrænses derfor til til udelukkende at forholde sig til den skønlitterære tekst.
Demokrati:
Når man skal definere demokrati, kan man skelne mellem en smal og en bred forståelse. Den smalle bygger på bl.a. Alf Ross' forestilling om at demokrati er flertalsafgørelse vha. afstemninger. Men i følge repræsentanter fra den brede demokratidifinition, kan afstemningen afholdes uden, at der lyttes eller tages hensyn til gode argumenter eller til mindretallets ret (Henriksen, 1999). Derfor er en afstemning ikke nødvendigvis demokrati. Bl.a.Hal Koch mener, at det kan lade sig gøre via en demokratisk dialog at nå frem til en fælles forståelse. "Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt som er demokratiets væsen" (Henriksen 1999, s. 100) det er denne brede demokratiopfattelse jeg tilslutter mig.
Demokratisk dannelse:
Jeg vil definere demokratisk dannelse som en proces, der sigter på at udvikle følgende kompetencer:
Kritisk stillingtagen, dvs. evnen til at forholde sig kritisk og reflekteret til omverdnen og undgå blind tilpasning.
Fællesskabsfølelse, dvs. evnen til at deltage i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for at fællesskabet fungerer.
Handlekompetence, dvs. evnen til at deltage og handle med henblik på at forandre uhensigtsmæssige praksiser og forhold.
|