Hvad kan litteratur så bidrage med?
På baggrund af de overvejelser jeg har gjort i forbindelse med samfundsanalysen og dannelsesafsnittet, vil jeg i dette afsnit, gå dybere ind i argumentationen bag opgavens tese. Derudover vil jeg gøre mig overvejelser over, hvilke tekster der er egnede når man ønsker at bidrage til elevernes demokratiske dannelse.
Subjektive og eksistentielle bud på verden
"Romanen (...) lærer læseren at være nysgerrig efter den anden og prøve at forstå de sandheder der adskiller sig fra hans egne" sådan skriver Kundera i sin poetik De forrrådte testamenter (Steffensen, 2000 s.35) Jeg synes citatet meget godt illustrerer en del af det, jeg mener, skønlitteraturen kan bidrage med ind i elevernes demokratiske dannelse. De skønlitterære tekster kan introducere den anderledeshed som Ziehe efterlyser i skolen. Således kan eleverne ved at læse skønlitteraturens subjektive og ekstentielt funderede bud på verden og dens nøgleproblemer få rystet deres visheder og på denne baggrund selv forholde sig til og diskutere verden.
Kendsgerninger eller fantasi
Faglitteraturen giver også sådanne subjektive bud på verdensopfattelser, men mens den faktive tekst i dens væsen er baseret på kendsgerninger og derfor foregiver at fortælle sandheden, er fiktionsteksten ikke bundet af en præmis om at skulle fortælle sandheder, men den har derimod mulighed for at fremstille verden på en anderledes måde (Steffensen 2000, s. 29). Denne anderledes udlægning af verden, kan f.eks.føre til visioner om en bedre verden, eller den kan lægge op til en debat om, hvordan man hindrer at verden udvikler sig på en uheldig måde. Derudover er der forskel på, hvilken betydning det æstetiske udtryk har i henholdsvis den faglitterære og den skønlitterære tekst. Hvor den faglitterære tekst udelukkende (eller i hvert fald primært) udtrykker sit budskab på indholdssiden, kan den skønlitterære teksts form og æstetiske udtryk i sig selv indeholde et budskab. Netop den æstetiske forms betydning er vel noget af det der karakteriserer kunst. Således kan såvel tekster, der beskriver en umiddelbart realistisk verden, og tekster der beskriver en mere fantastisk verden bruges, når litteraturen skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Den fantastiske fremstilling af verden, kan jo netop udtrykke noget om den virkelige verden, som en realistsik beskrivelse ikke ville kunne gøre på samme vis.
Samfundskritiske tekster kan bruges...
Mange skønlitterære tekster behandler de nøgleproblemer, som Klafki opstiller, f.eks. lighedsproblematikker, fare ved informations- og kommunikationsteknologi eller miljøspørgsmål 1. Tekster der behandler nøgleproblemerne er oplagte at bruge i elevernes demokratiske dannelsesproces. De giver bud på, hvordan nøgleproblemerne kan anskues, og kan derfor være stemmer i den demokratiske dialog om nøgleproblemerne. Samtidig kan de fiktive personers handlinger ses som bud på, hvordan man kan handle i denne verden, bud som man kan opfatte som handleanvisninger eller som det modsatte - altså bud på hvordan man ikke skal handle. Disse bud kan eleverne bruge i deres egen handlen i fællesskabet.
Det fortolkningsfællesskab som litteraturundervisningen kan tilbyde, kan hjælpe eleverne til i fællesskab at nå frem til en forståelse af teksten, som de kan bruge ind i en samtale om litteraturen, hvor de sammen forholder sig til litteraturens verdensopfattelser og handleanvisninger.
Således kan eleverne efter endt læsning spørge sig selv; hvilke muligheder har jeg som individ og som deltager i fællesskabet for at handle i forhold til de problemstillinger teksten rejser? - Måske giver litteraturen et bud, måske kan fortolkningsfællesskabet og den demokratiske dialog hjælpe med at give bud på en løsning.
...Tekster om eksistens kan også
Det er dog ikke kun tekster, der har fokus på samfundskritiske problemstillinger, der kan bruges, når litteraturen skal bidrage til den demokratiske dannelse. Her spiller det nøgleproblem jeg formulerede om Eksistens i fællesskabet en rolle. Mange skønlitterære tekster behandler netop eksistentielle problemstillinger2. Sådanne tekster kan problematisere menneskers omgang med hinanden, de kan give bud på, hvad der giver mening, og hvad man skal tro på, de kan bidrage med synspunkter i etiske problematikker etc. Områder der fylder meget i de valg vi som mennesker træffer, og områder der har stor betydning for, hvordan vores fællesskaber udvikler sig (både globalt og lokalt). Gennem diskussion af de bud der gives i litteraturen, kan vi via fortolkningsfællesskabets demokratiske dialog nå frem til en konsensus om, hvordan vi i vores fællesskab vil forholde os til disse problematikker - og hvordan vi vil handle i forhold til dette. Samtidig kan de bidrage til forståelsen af andre menneskers valg i fællesskabet.
Litteraturundervisning giver basis for at danne meninger og tage stilling skrev Flemming Olsen i sin bog Om litteraturpædagogik i 1986. Jeg vil tilslutte mig Olsens formulering med en enkelt tilføjelse - Litteraturundervisning giver basis for at danne meninger, tage stilling og handle med fællesskabet i fællesskabet.
1Jeg vil senere give et bud på en sådan tekst og en analyse af den 2Jeg vil senere give et bud på en sådan tekst og en analyse af den
| 